Års- og terminsprøver på HHX
På HHX skal du også i løbet af de tre år til årsprøver og evt. terminsprøver. Formålet med års- og terminsprøverne er at give dig en god træning i eksamensformen i de forskellige fag. Prøverne kan enten være mundtlige eller skriftlige. De skriftlige prøver bygger ofte på tidligere eksamensopgaver, så det bliver så virkelighedsnært som muligt.
Som regel får du karakterer for dine års- og terminsprøver. De tæller ikke med på eksamensbeviset. Karaktererne kan spille ind, når dine lærere afgiver de normale karakterer i fagene, hvilket skyldes at mange lærere synes, at års- og terminsprøver giver dem et godt billede af, hvad deres elever kan, når de ikke har mulighed for at få hjælp.
Til års- og terminsprøver er det dine egne lærere, der bedømmer dig. Ved mundtlige prøver vil der ofte være både din faglærer og en anden lærer fra skolen i samme fag, så prøven virker som en rigtig eksamen med eksaminator og censor.
Antallet af års- og terminsprøver afhænger af den enkelte skole, men som minimum skal du til fem årsprøver. De kommer i slutningen af 1.G og 2.G. Derudover kan dit gymnasium vælge at holde terminsprøver i foråret i 3.G og muligvis allerede i 2.G.
Årsprøverne skal omfatte en mundtlig eller skriftlig prøve i:
- Dine studieretningsfag på B- eller A-niveau.
- Dansk A
- Matematik B eller A
I de fleste tilfælde giver det kun fire prøver, så din skole vil vælge en femte. De fleste skoler vælger også at lægge en række terminsprøver. Du skal tjekke dit eget gymnasiums hjemmeside, hvis du vil se, hvordan fordelingen ser ud for dig. På nogle gymnasier kan der også være terminsprøver i 1.G og 2.G.
Vejledninger til eksamen og terminsprøver
På Mentee vil vi gerne hjælpe dig med eksamen på HHX. Derfor har vi lavet vejledninger til eksamen i mange af dine fag. Ved at bruge vores vejledningerne bliver du klædt godt på til selve eksamen. Vi forklarer dig, hvordan eksamensformen konkret er, hvordan du forbereder dig bedst, og hvordan du skal håndtere selve eksamen. Her kan du se vores vejledninger.
Find mere hjælp til din forberedelse
Du kan få hjælp på Mentee til din forberedelse af eksamen og prøver. I vores håndbøger kan du finde grundige noter og vejledning. I vores opgave- og analysehjælp får du støtte og træning i at løse de typiske opgaver i fagene. Du kan også finde et væld af vejledninger, skabeloner og oversigter. Du kan finde lige, hvad du har brug for her.