Virksomhedsøkonomi på HHX

Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold i en markedsorienteret økonomi. Faget beskæftiger sig med virksomheders beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen.

Formålet med Virksomhedsøkonomi

Gennem undervisningen skal du udvikle evnen til at analysere, vurdere og formidle virksomhedsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af fagets teori. Undervisningen skal desuden fremme din evne til at arbejde struktureret og målrettet, men også innovativt med løsning af en virksomheds økonomiske udfordringer. Undervisningen skal udvikle din evne til at forholde dig til virksomheden, dens værdiskabelse og dens økonomiske handlemuligheder i en international kontekst.

Faglige mål

Du skal kunne:

Virksomhedsøkonomi A:

  • afgøre hvilke forhold, der har betydning for en virksomheds økonomi, herunder demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder
  • identificere, formulere og løse problemer, der knytter sig til en virksomheds økonomiske forhold
  • anvende virksomhedsøkonomiske modeller, herunder modeller til optimering, og forklare modellernes forudsætninger
  • udarbejde et virksomhedsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhænge mellem en række virksomhedsøkonomiske forhold i en given kontekst
  • indsamle, bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds økonomiske forhold og vurdere informationernes troværdighed og relevans 
  • fortolke og formidle informationer om virksomhedsøkonomiske forhold bredt og i samspil med andre fag ̶ udvælge og anvende relevante matematiske og digitale værktøjer.

Virksomhedsøkonomi B:

  • afgøre hvilke forhold, der har betydning for en virksomheds økonomi, herunder demonstrere viden og kundskaber om fagets identitet og metoder
  • identificere, formulere og løse afgrænsede problemer, der knytter sig til en virksomheds økonomiske forhold
  • anvende virksomhedsøkonomiske modeller og forklare modellernes forudsætninger
  • udarbejde et elementært virksomhedsøkonomisk ræsonnement, herunder kunne forklare sammenhængen mellem økonomiske forhold i en given og afgrænset kontekst og i samspil med andre fag
  • bearbejde og præsentere informationer om en virksomheds grundlæggende økonomiske forhold, herunder kunne vurdere informationernes troværdighed
  • fortolke og formidle fundamentale virksomhedsøkonomiske forhold ̶ anvende relevante matematiske redskaber og digitale redskaber.

Kernestof

Gennem kernestoffet skal du opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber. Kernestoffet er:

Kernestof Virksomhedsøkonomi A:

Virksomheden og dens økonomi

  • opstart af virksomhed
  • virksomhed i vækst

Rapportering

  • udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet
  • CSR rapportering

Virksomhedsanalyse

  • analyse af virksomhedens økonomiske udvikling på baggrund af årsrapporter og andet eksternt materiale på dansk og engelsk
  • analyse af virksomhedens CSR indsats
  • strategisk analyse af værdiskabelse, konkurrence og vækst samt udvikling af virksomhedens forretning

Optimering

  • forsyningskæde og logistik
  • investering og finansiering
  • optimering af virksomhedens aktivitet med og uden knap kapacitet.

Kernestof Virksomhedsøkonomi B:

Virksomheden og dens økonomi

  • opstart af virksomhed
  • virksomhed i vækst

Rapportering

  • udarbejdelse og præsentation af årsregnskabet
  • CSR rapportering

Virksomhedsanalyse

  • analyse af virksomhedens økonomiske udvikling på baggrund af årsrapporter og andet eksternt materiale på dansk og engelsk
  • analyse af virksomhedens CSR indsats
  • strategisk analyse af værdiskabelse, konkurrence og vækst samt udvikling af virksomhedens forretning

Læs mere om Virksomhedsøkonomi på HHX:

Undervisningsplanen for Virksomhedsøkonomi A

Undervisningsplanen for Virksomhedsøkonomi B

Vejledninger til eksamen og terminsprøver

På Mentee vil vi gerne hjælpe dig med Virksomhedsøkonomi på HHX. Derfor har vi lavet vejledninger, som du kan anvende til at forbedre dig i Virksomhedsøkonomi. Ved at bruge vores vejledningerne bliver du klædt godt på. Her kan du se vores vejledninger i Virksomhedsøkonomi