Ordforklaringer

Her finder du forklaringer på centrale virksomhedsøkonomiske termer og begreber. Vi har samlet denne liste for at hjælpe dig med at navigere i de komplekse termer, der ofte anvendes inden for virksomhedsøkonomi. Uanset om du er studerende, iværksætter eller blot ønsker at forstå de grundlæggende begreber, er dette stedet for dig.

Vores ordbog dækker alt fra grundlæggende begreber som indtægt, omkostninger og overskud til mere komplekse termer som kapitalstruktur, likviditet og markedsandel. Hver definition er formuleret på en kort, klar og forståelig måde, så du kan få et solidt greb om, hvad hvert begreb indebærer.

Vi opdaterer løbende vores ordbog for at afspejle de seneste udviklinger inden for virksomhedsøkonomi, og vi er dedikerede til at levere pålidelige og opdaterede forklaringer. Tag et kig rundt, og hvis der er begreber, du gerne vil have tilføjet, er du velkommen til at kontakte os.

Lad vores ordbog være din vejledning til at forstå virksomhedsøkonomiske begreber, og lad os sammen udforske kompleksiteten i den økonomiske verden.

Ordforklaringer - B

Backsourcing

At virksomheden fremover selv vil stå for en bestemt ydelse eller produktion, der hidtil har været varetaget af en underleverandør.

Balance

En balance viser virksomhedens økonomiske situation på en bestemt dag.

Se vores Excel skabelon, som analysere en virksomheds balance i vilkårligt år her.

Banetransport

Transport med tog.

Begrænset hæftelse

Ejerne hæfter kun med selskabets egenkapital.

Benchmarking

Sammenligning med andre (lignende) for at identificere hvor virksomheden er dygtig nok og hvor den ikke præsterer lige så godt som andre i samme situation.

Beregnede kapacitetsomkostninger

Beregnede kapacitetsomkostninger omfatter kapacitetsomkostninger, hvor der ikke er tale om et tidsmæssigt sammenfald mellem betalingen for og brugen af kapaciteten. 

Beslutning

At vælge mellem to eller flere handlingsalternativer.

Beslutningskriterie

De faktorer som skal være afgørende for valget mellem to eller flere mulige handlingsalternativer.

Beslutningsvariable

De faktorer som der skal tages beslutning om.

Bestillingsomkostninger

Omkostninger forbundet med at afgive en ordre.

Bestillingspunkt

Det niveau på lageret hvor den næste ordre skal afgives, således at de nye varer kommer hjem før lageret løber tør.

Bidragskalkulation

En kalkulation der kun har til formål at beregne varens variable enhedsomkostninger. 

Bidragsmetoden

Metode til opstilling af resultatopgørelsen der blandt andet viser virksomhedens dækningsbidrag for perioden.

Bogføring

Bogføring dækker over registreringen af bilag.

Bogholderi

Et bogholderi består af en række konti, hvor regnskabsårets bilag registreres. 

Branche

En branche er en gruppe af virksomheder, der udbyder ensartede varer eller serviceydelser til et givet marked.

Bruttoavancebudget

Et salgsbudget, der viser virksomhedens forventede bruttoavance i den kommende periode.

Se vores Excel skabelon, der hjælper med at vise en virksomheds forventede bruttoavance i den kommende periode her.

Bruttoavanceprocent

Dette er en betegnelse for mellemresultatet af resultatbudgettet og resultatopgørelsen.

Det beregnes således:

Bruttoavanceprocent = (Bruttofortjeneste x 100) / Omsætning

Bruttofortjeneste

Beregnes ved at trække vareforbruget fra omsætningen. 

Budget

Et budget er en beskrivelse af de ventede økonomiske konsekvenser af de for en fremtidig periode planlagte handlinger. 

Budgetkontrol

Budgetkontrol er en sammenligning af budgettet og regnskabet for den samme periode.

Budgetlægning

Proceduren hvor budgetter lægges.

Budgetprocedure

En plan for hvorledes budgettet i virksomheden skal udarbejdes.

Budgetsimulering

En proces hvor man ændrer på en forudsætning ad gangen, for at se effekten heraf på budgettet.

Build-up metoden

En metode til udarbejdelse af budgetter hvor man starter på operationelt niveau og bygger budgettet sammen af de mange små elementer. Budgettet bygges op "fra bunden".

Business angels

En betegnelse for private investorer, der indskyder kapital i nystartede virksomheder. 

Udforsk vores udvalg af hjælp til Virksomhedsøkonomi