Ordforklaringer

Her finder du forklaringer på centrale virksomhedsøkonomiske termer og begreber. Vi har samlet denne liste for at hjælpe dig med at navigere i de komplekse termer, der ofte anvendes inden for virksomhedsøkonomi. Uanset om du er studerende, iværksætter eller blot ønsker at forstå de grundlæggende begreber, er dette stedet for dig.

Vores ordbog dækker alt fra grundlæggende begreber som indtægt, omkostninger og overskud til mere komplekse termer som kapitalstruktur, likviditet og markedsandel. Hver definition er formuleret på en kort, klar og forståelig måde, så du kan få et solidt greb om, hvad hvert begreb indebærer.

Vi opdaterer løbende vores ordbog for at afspejle de seneste udviklinger inden for virksomhedsøkonomi, og vi er dedikerede til at levere pålidelige og opdaterede forklaringer. Tag et kig rundt, og hvis der er begreber, du gerne vil have tilføjet, er du velkommen til at kontakte os.

Lad vores ordbog være din vejledning til at forstå virksomhedsøkonomiske begreber, og lad os sammen udforske kompleksiteten i den økonomiske verden.

Ordforklaringer - R

Rammeaftale

En kontrakt mellem virksomhed og leverandør, der indeholder købsbetingelserne for indkøb af en vare i en given periode.

Rammebetingelser

Rammebetingelser er de faktorer, der specielt påvirker den enkelte iværksætters mulighed for at starte, udvikle og drive ny virksomhed.

Rationaliseringsinvestering

Investering med det formål at effektivisere virksomhedens kapacitet.

Rationel metode

En metode der er karakteriseret ved at være styret af fornuft, logik og argumentation. Metoden er systematisk og gennemføres ofte ved at opdele det analyserede i bidder, og analysere dem i dybden hver for sig, før de atter samles til et hele.

Rationel tænkning

Ved rationel strategisk tænkning forstås en metode til frembringelse af strategiske forslag, der erstyret af fornuft, logik og argumentation. Den strategiske platform (eksterne og interne analyser samtSWOT-opsamling) er her et vigtigtelement i metoden. Modsætningen kaldes proaktiv strategisk tænkning.

Reale kredsløb

Viser hvordan sektorerne bytter varer og serviceydelser med hinanden.       

Realistisk

Et krav til den strategiske plan om at kunne indfries. Den må derfor ikke være overambitiøs.

Realkreditlån

Et lån ydet af et realkreditinstitut mod sikkerhed i fast ejendom.

Reetablering

Reetablering vil sige, at virksomheden fx frasælger eller nedlægger forretningsområder, der ikke længere er lønsomme. I stedet vælger virksomheden at koncentrere sig om dens kernekompetence.

Regnskab

Et regnskab er en beskrivelse af de faktiske økonomiske konsekvenser af handlinger gennemført i en tidligere periode.

Regnskabsklasse

Årsregnskabsloven er opdelt i regnskabsklasserne A, B, C og D. De fire regnskabsklasser stiller forskellige krav til den konkree virksomheds årsrapport.

Reklame

Ved reklame forstås en betalt form for upersonlig psykologisk påvirkning af en gruppe personer med det formål at påvirke dem i en bestemt retning.

Reklamenulpunkt

Den afsætning hvor en reklameindsats lige akkurat bliver dækket ind af et mersalg. Ved yderligere salg går indsatsen i plus.

Relativ pris

Prisen set i forhold til konkurrenterne, er virksomheden dyrere eller billigere?

relative price

Rente

Den pris, der betales for at låne penge.

Restordre

Ordrer der ikke kan leveres som aftalt fra lager, men som eftersendes snarest muligt.

Resultat

Viser forskellen mellem en periodens indtægter og omkostninger. Kaldes også periodens resultat. Resultatet kan være både positivt og negativt.

Resultat af primær drift

Beregnes ved at trække afskrivninger fra indtjeningsbidraget.

Resultat før skat

Beregnes ved at trække finansielle poster fra resultat af primær drift.

Resultatbudget

Et resultatbudget viser de forventede indtægter og omkostninger og dermed det forventede resultat for en fremtidig periode.

Resultatopgørelse

Viser indtægter, omkostninger og resultat for en fortidig periode.

Returlogistik

Bortskaffelse og genbrug af udtjente produkter.

Return on equity

International betegnelse for egenkapitalens forrentning

Reversible

En omkostning, som virksomheden ved en aktivitetsnedgang kan slippe af med. 

Rigid

Rigide virksomheder reagerer langsomt på ændringer i omgivelserne.

rigid

Risiko

Sandsynligheden for at en negativ hændelse indtræffer.

Rivalisering

Beskriver hvordan og hvor hårdt der konkurreres i en branche.

rivalry

ROIC

International betegnelse for afkastningsgrad

Rullende budgettering

En proces hvor budgettet løbende tilpasses situationen / udviklingen.

Rutinekøb

En købsstrategi, hvor indkøb foretages uden stort forbrug af resurser. Kan ske automatisk vha. it-systemer.

Råvarer og hjælpematerialer

Den andel af varebeholdninger der udgøres af råvarer og hjælpematerialer

Udforsk vores udvalg af hjælp til Virksomhedsøkonomi